DR-kendis' søn ramt af blodprop i hjernen

Henrik Rothenbücher

125 uger siden

|

22/07/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DR-stjernens søn er blevet ramt af en blodprop i hjernen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne kender ham som en af håndværkerne fra DR-programmet "Rigtige Mænd", men nu lyder der en trist meddelelse fra René Pehrson.

For nylig fik familien Pehrson vendt deres liv på hovedet, da deres treårige søn, Feliks Tjelle Møller Pehrson, blev ramt af en blodprop i hjernen.

"Den 8. juli fik min lille dreng en stor blodprop i hjernen. Vi vidste ikke, om vi ville miste ham. Vi fik besked om, at han nok aldrig ville kunne gå igen eller snakke. Det var vores største sorg," fortæller en dybt berørt René Pehrson til BILLED-BLADET.

Feliks blev ramt af blodproppen dagen efter sin treårige fødselsdag den 7. juli. Fra morgenstunden var han træt, sur og tvær, men senere på dagen blev det tydeligt, at hans mund hang i den ene.

Den lille dreng blev hastet på sygehuset, og her viste det sig, at han havde fået en blodprop i hjernen. Enhver forældres værste mareridt.

"Jannie, nu må du ikke blive forskrækket. Feliks bliver hentet med en ambulance, og skal til Skejby. Han har fået en blodprop i hjernen," siger en sygeplejerske til Feliks' mor.

Parrets søn bliver akut opereret, og efterfølgende fortæller lægerne, at de ikke kan svare på, hvordan fremtiden ser ud, og om Feliks vil få sin førlighed tilbage igen.

Det skriver Pehrson-familien på Instagram.