Dong-aktionærer giver grønt lys til Goldman Sachs

admin

|

20/02/2014

Dagens topnyheder

Dong Energys aktionærer har godkendt den planlagte kapitaludvidelse og banet vejen for, at Goldman Sachs indtræder i ejerkredsen, oplyser Dong til fondsbørsen.

Det skete torsdag som ventet på den ekstraordinære generalforsamling i energiselskabet.

Goldman Sachs tegner sammen med blandt andre ATP og PFA Pension aktier i selskabet for et samlet beløb på 13 milliarder kroner. Kapitaludvidelsen forventes gennemført senere torsdag.

Derudover er Martin Hintze fra Goldman Sachs indtrådt som nyt bestyrelsesmedlem.

/ritzau/