Dom tvinger Gellerup-lejere til at flytte

admin

10 år siden

|

04/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tre lejere i Gellerupparken tvinges nu af Retten i Aarhus til senest 1. august at flytte fra deres lejligheder, så tre boligblokke kan rives ned.

De tre boligblokke på Bentesvej i Gellerup i Brabrand ved Aarhus tæller sammenlagt 192 lejemål, og 189 af lejerne har indvilget i at flytte frivilligt.

Men tre af lejerne har blokeret for, at nedrivningsarbejdet kunne komme i gang, fordi de har ment, at der ikke var juridisk grundlag for at sætte dem på porten.

I onsdagens dom lyder det, at lejerne skal anerkende, at "opsigelsen er berettiget", og derfor skal de nu inden 1. august finde et nyt sted at bo.

Lejerne har dog mulighed for at anke dommen til Vestre Landsret, hvilket angiveligt vil forsinke nedrivningen yderligere.

/ritzau/