Uskyldig drilleri på det sociale medie Twitter udviklede sig til dødstrusler, som gjorde politiet bekymret.
- De tog faktisk kontakt til mig, fordi det ikke bare er Twitter-had. Når det når til det punkt, er der tale om reelle trusler, siger komediestjernen Kathy Griffin til Female First.
Det hele begyndte med, at Griffin havde givet udtryk for, at den amerikanske skuespiller og sangskriver Demi Lovato formentlig var den meste irriterende berømthed, hun nogensinde havde mødt.
Det fik Demi Lovatos fans til at storme Griffins profil med kommentar om, at hun skulle begå selvmord, myrdes eller dø af kræft.
Lovato har opfordret sine fans til at stoppe med truslerne og skrevet en undskyldning til Griffen.
- Ingen skal nogensinde ønske de ting for nogen. Jeg undskylder på deres vegne. Jeg synes overhovedet ikke om det. Undskyld for alt det her, skriver Demi Lovato på sin Twitter-profil.
Kathy Griffin er mest kendt for sin medvirken i reality-serien "My Life on the D-list", men har også spillet med i blandt andet tv-serien "Susan - Sød og Single"
Newspaq