En stjerne fra musicalen "Grease" er død. Komikeren Sid Caesar er død 91 år gammel, skriver BT.
I Grease var han kendt som "Coach Calhoun". Det var gymnastiklæreren, der forsøgte at få gjort John Travolta interesseret i sport.
Af andre film huskes Sid Caesar fra Mel Brooks "Silent movie", 'It's a Mad, Mad, Mad, Mad World' og 'Højt at Flyve'.
Han havde i 1950'erne også sine egne tv-shows, 'Your Show of Shows' og 'Caesar's Hour'. Blandt andet var han med til at introducere Woody Allen.
Sid Caesar blev 91 år. Han var i 67 år gift med Florence Levy, der døde i 2010. Og de to havde sammen tre børn.