DMI melder om stort vejrskifte: Her venter over 10 graders varme

Kamille Isaksen

3 dage siden

|

18/02/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Om få dage er kulden væk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den bidende vinterkulde har for alvor gjort sit indtog, og det kan mærkes, så snart man træder udenfor.

I løbet af natten til tirsdag har temperaturerne dykket til mellem minus 5 og minus 10 grader, og de tidlige morgentimer kan stadig byde på is- eller sneglatte veje flere steder.

Dagens vejr byder dog på tørt vejr med en god portion solskin. Inden solen for alvor får overtaget, kan der lokalt være lidt skydække først på dagen, men i løbet af formiddagen klarer det op.

På trods af det solrige vejr vil temperaturen holde sig tæt på frysepunktet det meste af dagen.

Når mørket falder på, falder temperaturen yderligere, hvilket øger risikoen for glatte veje, cykelstier og fortove. Det er derfor en god idé at være ekstra opmærksom, hvis man færdes udendørs i aftentimerne.

Sådan skriver DMI.

De helt kolde nætter lader dog til at være ovre, og dagtemperaturen stiger de næste par dage.

Det flotte vejr ser ud til at fortsætte frem til torsdag, hvor en front med regn og varmere luft bevæger sig ind fra vest.

11 graders varme

På fredag bliver det skyet, diset samt regnfuldt - men det bliver også varmt.

Temperaturen vil befinde sig mellem 4 og 11 graders varme, hvor det vil være varmest i Jylland. Der vil være svag til jævn vind omkring syd, der tiltager og bliver let til frisk.

Om aftenen og natten vil det være skyet, diset og mest tørt vejr, mens temperaturen finder sig til rette mellem 1 og 7 graders varme.

Lørdagen byder på stort set det samme. Der vil være lidt regn og skyer, men også lidt sol til de heldige. Igen sniger temperaturen sig op mellem 4 og 11 grader, hvorfor man roligt kan bevæge sig uden for.