DMI melder om bidende kulde: Her bliver det helt ned til syv graders frost

Kamille Isaksen

5 timer siden

|

11/02/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
På med vanterne og den varme frakke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark står over for en periode med markant koldere vejr, hvor en østlig luftstrøm sender frostgrader og vinterlige forhold ind over landet.

Mens solen vil kigge frem flere steder, vil en hård vind fra øst få temperaturen til at føles langt lavere end termometret viser.

I dag, tirsdag, og i morgen, onsdag, byder vejret på en blanding af sol og kolde temperaturer.

Dagstemperaturen ventes at ligge mellem frysepunktet og fire graders varme, men den skarpe østenvind vil få det til at føles væsentligt koldere – i nogle områder som helt ned til syv graders frost.

Sådan skriver DMI.

Vinterlig nedbør truer fra syd

Fra onsdag aften og et stykke ind i torsdagen kan et lavtryk, der bevæger sig østpå syd for Danmark, medføre sne eller slud i særligt de sydlige og sydøstlige egne.

Hvor langt mod nord den vinterlige nedbør når, er dog endnu usikkert, da vejrudsigterne ikke er helt enige om udviklingen.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Kuldens greb strammer i weekenden

De kolde temperaturer ser ud til at bide sig fast, og fra fredag ventes endnu koldere luft at strømme ned over landet fra nordøst.

Solen vil stadig titte frem, men samtidig kan lokale snebyger dannes.

Dagsfrosten bliver mere udbredt, og om natten kan temperaturerne falde markant.

Dog er der en lysning i udsigterne – vinden vil aftage i weekenden, og både lørdag og søndag ventes blot svag til jævn vind fra øst eller skiftende retninger.

Kulden bliver, men vinden slipper sit faste greb.