Forældre i chok efter Aula-besked: Tre drenge iført elefanthuer dukkede op med pistoler ved skolen

Kamille Isaksen

5 timer siden

|

11/02/2025
Indland
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Politiet blev hurtigt tilkaldt, og de involverede teenagere er nu sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Børn og ansatte på Frydenhøjskolen og Børneinstitutionen Frydenhøj fik sig en alvorlig forskrækkelse, da en gruppe unge iført elefanthuer og bevæbnet med en attrappistol dukkede op torsdag i sidste uge.

Politiet blev tilkaldt, og de involverede teenagere er nu sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Ifølge politiet var der tale om en softgun, men det ændrer ikke på, at episoden skabte massiv utryghed blandt børn, forældre og ansatte.

Sådan skriver B.T.

En pistol, uanset om den er ægte eller ej, vækker frygt – især når den bæres af maskerede unge.

De unge trængte først ind på legepladsen ved børneinstitutionen, inden de senere blev set ved Frydenhøjskolen, hvor de skabte panik blandt elever.

"Tre drenge på 13-14 år iført elefanthue og en attrappistol skabte utryghed for nogle af vores større elever, der i pauserne har mulighed for at gå udenfor skolens område," stod der i en AULA-besked til skolebørnenes forældre.

Ingen kom fysisk til skade, men chokket var stort.

Det har efterfølgende vist sig, at de tre drenge ikke var elever på skolen.

Bekymring i lokalsamfundet

Flere borgere i området har udtrykt bekymring over den stigende kriminalitet og utryghedsskabende adfærd blandt unge.

Politiet har haft en alvorlig samtale med de sigtede drenge og deres forældre, og de tre drenge er blevet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.