Mange af landets yngre borgere har deres første skoledag, og derfor kunne man også ønske sig, at vejret viser sig fra sin bedste side.
Mandag starter med solskin, og i løbet af dagen vil temperaturen ligge mellem 18 og 23 grader – måske endda lidt højere nogle steder.
Da der næsten ingen vind er, vil det føles ganske lunt mange steder, så det vil være oplagt at afslutte den første skoledag med en is på vej hjem eller måske en sjov vandkamp med klassekammeraterne i skolegården.
Sådan lyder meldingen fra DMI.
Tirsdag starter solrigt i hele landet, men som dagen skrider frem, bevæger en koldfront sig ind over den vestlige del af landet, og her bliver det efterhånden mere skyet og sidst på dagen kommer der byger, der kan være kraftige og med torden.
Øst for fronten strømmer endog meget varm luft op over landet fra sydøst, og temperaturen vil nå op mellem 20 og 26 grader. Enkelte vil det endda blive mellem 27 og 28 grader.
Samtidig bliver vinden stedvis op til frisk, men med de ret lune temperaturer vil lidt vind nok bare føles behageligt.
Onsdag vil landet være delt i to rent vejrmæssigt.
Fronten er nærmest gået i stå over den vestlige del af landet, som derfor får hel del skyer, og der kommer regn og byger i perioder.
Den østlige del af landet får derimod endnu en dag med tørvejr og en del sol.
De høje temperaturer fortsætter med at dominere vejrbilledet, og i den østlige del af landet vil temperaturen nå op mellem 22 og 27 grader.
I den nordlige del af Jylland er sagen en lidt anden, men der alligevel være muligheder for sommertemperatur, da der vil være mulighed for op til 25 grader.