DMI med glædelig sommermelding: Her vender 27 graders varme tilbage

Kamille Isaksen

20 uger siden

|

06/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Sommeren er i den grad over os.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kalenderen skriver tirsdag, og vejret byder på en tør dag med både sol og skyer. Temperaturen forventes at stige gradvist og nå mellem 20 og 25 grader.

I Sønderjylland er der endda mulighed for en meteorologisk sommerdag, da eftermiddagstemperaturen kan snige sig lige over 25 grader.

Sådan melder DMI.

Onsdagen starter også pænt ud, men en koldfront ligger på lur over Nordsøen og har kurs ind over Danmark.

På forsiden af koldfronten strømmer varm og fugtig luft op over os fra sydøstlige retninger og temperaturen kan derfor på Sjælland, Lolland og Falster nå helt op på 26-27 graders varme i eftermiddagstimerne.  

I forbindelse med at koldfronter bevæger sig ind over os vestfra, vil der komme kraftige regn- og tordenbyger.

Hvor kraftige disse bliver, er noget vi holder godt øje med her på kontoret, og det er derfor en rigtig god idé at følge med i onsdagsvejret.

Efter fronten drejer vinden til vest og temperaturen vil begynde at falde.

Her vender det

Allerede torsdag vil det føles helt anderledes, da der vil være nogen sol de fleste steder, men også enkelte byger. Temperaturerne vil befinde sig mellem18 og 23 grader, og der vil være en let til jævn vind omkring sydvest.

Om aftenen tørt med nogen sol, men om natten skyet fra sydvest med udbredt regn.

Fredag fortsætter i samme spor, hvorfor der ikke er synderligt meget at råbe hurra for her heller. Først vil det skyet med regn de fleste steder, men i løbet af dagen lidt sol og spredte byger.

Om natten vil der være enkelte eller spredte byger, men også til dels ret klart vejr - især mod syd. Dagtemperaturerne vil snige sig op på 22 grader, men blæsten vil tage til. Ved kysterne kan der opleves stedvis kuling.

Lørdag og søndag byder også på byger, men solen vil da også titte frem indimellem. Dagtemperaturerne befinder sig mellem 17 og 23 grader i de to dage.