Fra i aften klokken 20 er der risiko for skybrud, torden og vindstød. Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, advarer om, at der kan komme voldsomt vejr i store dele af landet.
Især Fyn, Syd- og Sønderjylland, Lolland Falster, Sydsjælland, Sydvestsjælland, Stevns, Odder, Trekant området, Århus NV (Kronjylland), Sydøstjylland, Silkeborg, Aarhus, Samsø, Midtjylland, Vestjylland, Kalundborg, Ringsted, Køge, Syddjurs og Thisted skulle være i risikozonen.
Lokalt kan der falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter. Derudover er der risiko for torden og vindstød over 15 sekundmeter.
- Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed, skriver DMI på sin hjemmeside.
Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: