DMI advarer om lusket vejr: Hold godt øje de kommende dage

K P

457 uger siden

|

10/02/2016

Dagens topnyheder

Resten af ugen byder på byger med sne, slud og hagl i; altså et rigtigt vintervejr, men dog uden sne, der lægger sig. Sådan lyder meldingen fra DMI.

Du skal derfor være yderst opmærksom, hvis du skal ud at køre på vejene, der kan blive spejlglatte på grund af rim og vand, der kan fryse til is.

- Det er en lusket situation, hvor temperaturen hurtigt kan nå ned under frysepunkter om aftenen og i løbet af nætterne, hvor det bliver koldere om dagen, siger vagtchef ved DMI Frank Nielsen.

Selv, hvis man ser prognoser for, hvor i landet de isglatte veje er, kan man ikke vide sig sikker. Temperaturen kan svinge lokalt, og hvis det eksempelvis har regnet i et område, og temperaturen falder hen mod aftenen, er man i fare for at ramme et stykke isbelagt vej.

Man bliver derfor nødt til at holde godt øje med de lokale vejrudsigter og ikke mindst køre forsigtigt, lyder opfordringen fra DMI.

- Derudover vil vi opleve svage vinde og to-tre graders varme og altså lokalt nattefrost, uddyber Frank Nielsen.