DMI advarer mod voldsomt søndags-vejr

Nicolai Busekist

130 uger siden

|

26/06/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge DMI er der udsigt til, at søndagens vejr bliver voldsomt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du har planer om at opholde dig udenfor i løbet af søndagen, er det måske en idé at tage dette op til genovervejelse.

DMI har nemlig udsendt et varsel om, at der kan være et voldsomt vejr på vej, der tilmed kan føre tordenbyger med sig.

Derudover lyder det også fra DMI, at der er en risiko for lokale skybrud, hvorfor alt tyder på, at det bliver en søndag fyldt med regn.

Det udsendte varsel fra DMI dækker hele landet, hvorfor der altså er en formodning om, at der ikke er nogen dele af landet, der kommer til at gå fri for regn i løbet af søndagen.

Lokalt kan der endda falde mellem 15 og 25 millimeter regn på blot 30 minutter, hvorfor der er en risiko for, at der i nogle områder falder en del regn på kort tid.

Af denne grund advarer DMI også om, at man skal være opmærksom på, at der kan forekomme oversvømmelse af lavtliggende områder, hvilket omfatter både kældre, vejbaner og viadukter sat områder nær søer, åer og vandløb.

Ydermere lyder det også, at man som bilist skal sørge for at tilpasse sin kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene, ligesom DMI fraråder, at man kører ud i vandet, hvor man ikke er sikker på at kunne vurdere dybden.

Sørg også for, at der ikke er problemer med tilstoppede tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Ligeledes skal du selvfølgelig sørge for at holde døre og vinduer lukket.

I og med, at der er risiko for tordenvejr, er der også en risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg altid ly fra tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer – og ikke under træer.

Slutteligt advarer DMI også om at bade og at færdes på store, åbne områder, hvilket blandt andet omfatter fodboldbaner o.l., når lyn og torden nærmer sig.