Danæg A.m.b.a. indgår en aftale med DLG omkring medejerskab af Danæg koncernen.
Det sker for at styrke Danæg koncernens forretningsmæssige grundlag og derved skabe et solidt fundament for implementering af en ambitiøs vækststrategi.
DLG køber en andel på 30 procent af Danæg koncernen og derudover har en option på yderligere køb af 15 procent.
- Jeg ser store udviklingsmuligheder i det nye strategiske samarbejde mellem DLG og Danæg. Vi har igennem det seneste år arbejde meget målrettet mod at styrke vores forretningsmæssige grundlag, og med det nye medejerskab til DLG af Danæg koncernen, er vi nu kommet yderligere et skridt i denne retning, siger Jan Gerber, Koncernchef i Danæg, i en pressemeddelelse.
Danæg ønsker ikke at oplyse købesummen.
Salget skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i Danæg A.m.b.a. den 30. oktober.