Disse boligejere kan rammes af ekstraregning på over 100.000 kroner

Nicolai Busekist

115 uger siden

|

07/10/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En særlig gruppe danske boligejere kan ende med at blive ramt af en ekstraregning mere end 100.000 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Langt de fleste danske boligejere har et stort fokus på deres el- og gasregninger. I mange danske husstande oplever de nemlig, at det er svært at betale regningerne.

Derudover er der også fokus både på stigende forbrugerpriser og boligrenter. Men ifølge Finans har man hos realkreditinstituttet Totalkredit en frygt for, at de danske boligejere glemmer at lægge alle tallene sammen.

Som følge af dette, ligger der faktisk en økonomisk bombe og tikker under mange danske husstande.

En stor del af de boligejere, der bor i et gennemsnitshus på 140 m2, risikerer at få en samlet ekstraregning på over 100.000 kroner om året efter skat. Det er især slemt for de boligejere, der både har et flekslån og varmer boligen op med et gasfyr.

Har man som boligejer en gæld, der lyder på to millioner kroner, vil den årlige ekstra ydelse være på 24.000 kroner med et F3- eller et F5-lån med afdrag. Hvis man derimod har valgt, at man ikke vil afdrage på sit lån, så lyder ekstraudgiften på intet mindre end 48.000 kroner.

Beregninger fra Totalkredit viser dog, at det er de boligejere, der ikke blot undlader at afdrage på deres lån, men som også har gasfyr, der rammes hårdest. De står nemlig til at få ekstraregninger, der lyder på mere end 100.000 kroner.

Disse beregninger er blevet lavet med udgangspunkt i, at energipriserne forbliver på det nuværende niveau, og at boligejernes energiforbrug ikke ændrer sig. Det betyder, at det faktisk kan komme til at se endnu værre ud, hvis priserne stiger yderligere i fremtiden.

Renterne på både F3- og F5-lån er steget med fire procentpoint siden den seneste refinansiering. Derfor vil mange blive ramt hårdt, når de skal refinansiere deres lån den 1. januar 2023. Har man et afdragsfrit lån på to millioner kroner, vil ydelsen stige med hele 48.000 kroner efter skat.