Disse boligejere kan få særlig gevinst: Den samlede besparelse nærmer sig 90.000 kroner

Emil Martesen

10 uger siden

|

27/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den samlede besparelse nærmer sig 90.000 kroner.

Dagens topnyheder

Det har været en turbulent periode for boligejerne, men nu er der langt om længe god grund til at trække lidt ekstra på smilebåndet.

Den seneste udvikling på rentemarkedet har nemlig åbnet nye muligheder - i hvert fald for de boligejere der overvejer at omlægge deres realkreditlån.

Ifølge Realkredit Danmarks cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinig, er det nu muligt for flere boligejere at nedkonvertere deres lån, da rentefaldet har skubbet 4 pct.-lånet med afdrag op i en kurs over 99. I nogle tilfælde er obligationerne bag dette lån endda blevet handlet til en kurs over 100.

Det skriver Finans.dk.

For boligejere med et 5 pct.-lån kan dette være en oplagt mulighed for at reducere deres månedlige ydelse og øge afdraget.

Cheføkonomen lægger ikke skjul på, at en omlægning fra et 5 pct.-lån til et 4 pct.-lån vil kunne betale sig hjem inden for cirka 5,8 år ved de nuværende kurser.

Hvis lånet indfries før tid til samme kurs, som 4 pct.-lånet er optaget til, kan investeringen tjenes hjem på blot 3,2 år.

Så meget sparer du

Økonomisk set kan boligejere forvente en reduktion i den månedlige ydelse på omkring 175 kr. pr. lånte million efter skat, mens det månedlige afdrag vil stige med små 300 kr.

For dem, der for nylig har optaget et 5 pct.-lån, kan den samlede besparelse over tid nærme sig 90.000 kr.

Alligevel påpeger Christian Hilligsøe Heinig, at beslutningen om at nedkonvertere afhænger af flere faktorer, herunder boligejerens tidshorisont, lånestørrelse og fremtidige renteforventninger.

Selvom rentefaldet har skabt en mulighed nu, mener cheføkonomen, at mange boligejere afventer yderligere rentefald, der kunne bringe 3,5 eller 3 pct.-lån i spil.

Han bemærker, at en sådan udvikling sandsynligvis vil udløse en større konverteringsbølge.