Discountkæde fjerner alle produkter med buræg

Ane Sørensen

9 år siden

|

20/11/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Discountkæden Lidl stopper salget af buræg i alle deres 98 butikker i Danmark. Samtidig udfaser de salget af produkter, der indeholder buræg.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.

- Som virksomhed har vi et ansvar for, at de produkter vi sælger, bliver produceret under ordentlige forhold. Vi ved, at flere og flere danskere fravælger buræggene, og vi har derfor vurderet, at tiden er inde til, at vi fjerner buræg fra hylderne i Lidl. Samtidig har vi igennem længere tid arbejdet målrettet på at udfase buræg i vores øvrige produkter, så her er vi også godt på vej, siger Lidls administrerende direktør Finn Tang.

Dyrenes Beskyttelse er glade for Lidls beslutning:

- Det er stærkt gået af Lidl. Burhøns har en rigtig dårlig dyrevelfærd. De forhold de lever under strider på alle måder mod deres natur. At Lidl nu tager ansvar og medvirker til at hæve dyrevelfærden, kan vi kun bifalde. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at forbrugerne vil gøre det samme, siger Britta Riis direktør hos Dyrenes Beskyttelse. 

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: