Klokke 00.50 i nat blev en politipatrulje opmærksom på en varebil, der kørte ned ad en blind vej ved Artilleristen i Ringsted.
Da politipatruljen standsede bilen, oplyste føreren af bilen et falsk navn til betjentene, hvilket fik dem til at undersøge føreren og bilen nærmere.
Det viste sig, at der bag i bilen stod en tank med 2000 liter dieselolie samt pumpeudstyr til at suge olie op med.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at føreren af bilen, en 23-årig mand fra Gilleleje, og passageren, en 16-årig dreng fra Rødby, blev anholdt og sigtet for tyveri af diesel.