Dette sker med din krop, når du holder op med at spise kød

Henrik Rothenbücher

122 uger siden

|

14/07/2022
Nyheder
Foto: shutterstock.com
Foto: shutterstock.com
Har du tænkt på, hvad der sker med din krop, hvis du stopper med at spise kød?

Dagens topnyheder

Måske har du overvejet at droppe eller skære ned på kødet af etiske eller økonomiske overvejelser.

Men hvad sker der egentlig med kroppen, når man går over til en diæt, der primært består af grønt?

The Independent har samlet en række følger, det kan have for kroppen, hvis man lader farsen og baconstrimlerne ligge i køledisken. 

Du taber dig
Et hold forskere fra George Washington University School of Medicine prøvede fornylig at undersøge, hvor meget man taber sig, når man går fra en diæt med kød til en vegetardiæt.

Resultatet viste, at deltagerne, som skar kød ud af deres kost, tabte omkring 4,5 kg i gennemsnit. Forskerne holdt ikke øje med, hvor meget deltagerne motionerede eller hvor mange kalorier, de spiste.

Bakterierne i maven forandrer sig
I 2014 viste et forskningsstudium ifølge The Independent, at der er forskel på bakterierne i maven mellem kødspisere, veganere og vegetarer.

Den største forskel var mellem kødspisere og veganere (der slet ikke spiser animalske produkter).

Du risikerer at gå glip af næringsstoffer
Når man spiser vegetarisk eller vegansk, kan det være svært at få nok jern, D-vitamin og B12-vitamin.

Det kræver en del bælgfrugter - for eksempel bønner og linser - samt mørkegrønne grøntsager og fuldkorn at få jern nok.

Muligvis mindsker du risikoen for kræft og hjertesygdomme
Verdenssundhedsorganisationen WHO har tidligere advaret om, at forarbejdet kød - bacon, pølser og lignende - kan give kræft.

Risikoen for mave-tarmkræft skulle angiveligt stige med 18 procent ved blot 50 gram forarbejdet kød om dagen. Risikoen er dog ikke udregnet på individplan, men i forhold til befolkningen samlet set.

For eksempel får cirka seks ud af 100 briter tarmkræft. Den 18 procent større risiko svarer altså til, at to yderligere ud af 100 får kræft.

Forskere har også fundet et link mellem rødt kød og hjertesygdomme. Et studie peger på, at det kan skyldes, at nogle næringsstoffer i kød sætter gang i mikrobe reaktioner i maven, som kan medvirke til at udvikle hjertesygdomme.