Mindre sparegris og mere forbrug. Både regering og økonomer spejder langt efter, at danskerne igen skal få spenderbukserne på og bruge penge ovenpå krisen.
Privatforbruget udgør omkring halvdelen af bruttonationalproduktet, BNP. Og sidder pengene ikke mere løst i danskernes lommer i år, kan det få betydning for den samlede vækst og arbejdspladserne.
Chefanalytiker i Nykredit Tore Stramer venter dog ikke noget kraftigt opsving i privatforbruget.
- Det fortsat svage privatforbrug bekræfter os i, at man ikke skal regne med noget kraftigt forbrugsopsving. Det ser samlet set ud til, at danskerne er blevet noget mere snusfornuftige og forsat har stor fokus på gældsnedbringelse og opsparing, siger han.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at julehandlen skuffede med et fald på 0,6 procent i december. Over hele året var der tale om et fald på 1,7 procent i forhold til året før, når tallet er renset for prisudvikling.
- Alt i alt må vi dog sige, at privatforbruget fik en halvsløj afslutning på 2013.
- Det er en smule skuffende med tanke på, at 2013 ellers bød på stigende realløn, skattelettelser, en rekord lav inflation, meget lave renter og en stor stigning i forbrugertilliden, siger Tore Stramer.
Privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, siger, at tallene for detailsalget bekræfter, hvad dankortomsætningen allerede har vist.
- Alt tyder på, at der ikke har været nogen nævneværdig vækst i forbruget i de sidste måneder af 2013, eller for den sags skyld på noget andet tidspunkt sidste år, siger Las Olsen.
Han peger på, at detailsalgsindekset gennem krisen har vist sig ikke at være nogen særlig pålidelig indikator for det samlede privatforbrug.
- Præcis hvorfor det er sådan, er svært at sige, men stigende internethandel fra udlandet og grænsehandel kan have spillet en rolle. Men uanset hvilket tal, man ser på, så har privatforbruget været overraskende svagt i 2013, siger Las Olsen.
Ændrede indkøbsvaner kan derfor ikke forklare de svage detailhandelstal.
/ritzau/
