Det kan dit kæledyr smitte dig med

Aller Media

10 år siden

|

23/08/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ



Du har en hund eller kat, som du elsker over alt på jorden, så den får lov til at putte sig ind til dig på alle tider af døgnet – den sover i din seng, ligger i dit skød, slikker dig i øret eller på munden og I deler gerne mad. Det er helt sikkert hyggeligt, men det kan også udvikle sig til noget, der faktisk er lidt ulækkert og sundhedsskadeligt for dig, skriver newsmaxhealth.com.



Video: Her er verdens sødeste hund. Se Sigurd

Kradser din kat
Hvis du har en kat, der er lidt vild i det, så risikerer du at få ’Kattekradssyge’. Det ses oftest hos folk, der er blevet kradset eller bidt af deres kat, hvorefter de får en infektion med bakterien Bartonella. 



Det er som regel ufarligt, men gør ikke desto mindre ondt og er grimt, da der dannes sår, rødme og betændelse, der hvor du er blevet kradset eller bidt. Du kan også få feber, hovedpine, træthed og ømme muskler og det kan i få tilfælde vare ved i flere måneder.

Er du meget svag, så kan en sådan infektion også være dødelig.



Haresyge
Mange danskere har været smittet med haresyge eller toxoplasmose, som skyldes smitte med en parasit, som ofte kommer fra katte. De fleste mærker ikke noget til smitten, men er du gravid, så er det en anden sag. 

Er du gravid, og smittes du med haresyge, så risikerer du at overføre det til fosteret og det kan have alvorlige konsekvenser, og du kan tabe barnet.



Den smitter ofte igennem kattens tarm, hvor parasitten formeres og kommer ud med afføringen. Her kan den smitte i op til to uger, men i jord og vand, hvor parasitten også kan opholde sig, kan du smittes i op til et år.



Ringorm
Faktisk er ringorm en hudsygdom, der kommer af svamp og ikke en egentlig orm. Det danner store runde røde plamager på huden og klør. Du kan få det, hvis din hud kommer i kontakt med en hund eller kat, der er smittet. Det kan nemt kureres med en svampedræbende creme.

Flåter

Bor du i områder med skov og natur, så kan du risikere, at dit kæledyr bærer flåter med borrelia med sig ind, og de kan sætte sig på dig og smitte.

Bliver du bidt af en inficeret flåt, så vil såret ikke forsvinde af sig selv, men i stedet udvikle sig til et udslæt, der vil være som et plettet mønster med et klart område i midten. Mange vil også få influenzalignende symptomer og behandles det med antibiotika, så kommer de fleste smittede sig. Behandles det ikke, så kan det føre til svære skader på blandt andet nervesystemet, led og hjerte. 



Hund og lille babyræv er blevet bedste venner. Se videoen

Rabies
Det er sjældent, at nogen i vores region rammes af rabies, men det kan ske via bid fra dit kæledyr, som er blevet smittet af et andet sygt dyr. På verdensplan er der til gengæld dødsfald åreligt, der er relateret til rabies.

Bliver du bidt af et dyr, der er sygt, så skal du straks søge læge og i medicinsk behandling, da det er en dødelig virussygdom, som angriber centralnervesystemet, og du kan dø af det.


 

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media