Det er ikke slut endnu: Disse danskere har modtaget ny corona-relateret besked i e-Boks

Emil Martesen

11 uger siden

|

01/10/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Det er ikke slut endnu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi går en sæson i møde, hvor smitten med influenza og covid-19 forventes at stige.

Langt de fleste får et mildt forløb, men for nogle kan influenza og covid-19 give et alvorligt sygdomsforløb. Derfor tilbydes de udvalgte grupper igen i år vaccination mod influenza og covid-19.

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Landets ældre borgere har de sidste tre uger modtaget invitationer med tilbud om vaccination, og nu slår vaccinestederne endelig dørene op til de første borgere, som har takket ja til tilbuddet om vaccination. 

Disse invitationer er landet i folk e-Boks, og selvom mange allerede har bestilt tid, så er der stadig mange ledige tider i både de kommende uger og hele sæsonen.

Det kan alle i målgruppen blive vaccineret, og du kan bestille tid til vaccination på vacciner.dk.

Der er god mulighed for regionens borgere at finde et vaccinationssted, hvor åbningstid og placering passer til ens behov og hverdag.   

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har siden i sommer fulgt forberedelserne ude på regionens hospitaler og sundhedshuse, og han glæder sig til at byde borgere i regionen inden for til årets vaccinationssæson:

"Vi er glade for igen i år at kunne tilbyde beskyttelse mod både influenza og covid-19 til vores ældre og sårbare borgere. Det er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed, at mange af regionens hospitaler indretter lokaler til vaccination. Jeg ved, at vores medarbejdere glæder sig til at tage imod borgere og hjælpe til, at det bliver god oplevelse. I år har vi i regionerne allieret os med Danske Lægers Vaccinations Service, som også har stor erfaring med at vaccinere borgere", fortæller regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).  

Region Hovedstaden tilbyder vaccination på ni af regionens egne matrikler, mens Danske Lægers Vaccinations Service, som i år vandt det nationale udbud, med knap 100 forskellige vaccinationssteder i løbet af sæsonen er med til at sikre et let tilgængeligt tilbud for regionens borgere.

Den private leverandør Carelink hjælper i år med vaccination på plejehjem og af immobile borgere i eget hjem og på bosteder.
 
Som borger i målgruppen kan du bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk
 
På regionens hjemmeside kan du læse mere om vaccinationsindsatsen, de udvalgte målgrupper og få svar på en række generelle spørgsmål www.regionh.dk/vaccinationer
 
Region Hovedstaden tilbyder vaccination på følgende hospitaler og sundhedshuse:
 
Amager Hospitals vaccinationsklinik
Italiensvej 1, 2300 København S
 
Bornholms Hospitals vaccinationsklinik
Ullasvej 8, 3700 Rønne
 
Frederiksberg Hospitals vaccinationsklinik
Vej 2, 1, 2000 Frederiksberg
 
Gentofte Hospitals vaccinationsklinik
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
 
Herlev Hospitals vaccinationsklinik
Borgmester Ib Juuls Vej 89, 2730 Herlev
 
Hvidovre Hospitals vaccinationsklinik
Østre Hospitalsvej 3, 2650 Hvidovre
 
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Helsingør
Birkedalsvej 35A, 3000 Helsingør
 
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Hillerød
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
 
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Frederikssund
Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
 
Se ledige tider på alle vaccinationssteder på www.vacciner.dk