Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har været med til at bære et nyt forslag frem til vedtagelse, som nu gør det forbudt at sælge hunde på markeder.
Der er nemlig risikoen for, at folk bliver fristet til at købe små lådne væsner og dermed laver det, man kalder et spontankøb.
Derfor er dyrlæge og projektleder ved dyrenes beskyttelse Inger Lund Overgaard også glad for det nye forbud.
Læs også: Norge får dyrepoliti - skal sørge for flere bliver straffet
Hun peger dog på, at det ville være endnu bedre, hvis det også dækkede de andre smådyr.
Man ser nemlig, at der er sket en stigning på over 50 procent af såkaldt dumping af dyr, hvor ejeren fortryder og efterlader dyret i eksempelvis en kasse foran et af Dyrenes Beskyttelses internater.
Det er især katte, som er ofre for massiv dumping.
Sidste år blev 2365 dyr efterladt ved internaterne under Dyrenes Beskyttelse.
DF for forbud mod salg af katte på markeder
Dyrevelfærdsordfører for DF, Dennis Flydtkjær spurgte i marts ind til, hvorfor fødevareminister, Dan Jørgensen (S) havde valgt kun at fokusere på hundene.
Til Dagens. dk siger Dennis Flydtkjær:
Jeg mener stadig, der er en risiko for, at smådyrene så som katte og kaniner kan ende i familier, hvor de ikke passer ind.
Især med fokus på de tal som Dyrenes Bekæmpelse beskriver, synes Dennis Flydtkjær, at man skal have fokus på kaniner og katte også.
Læs også: Hunden følger hende overalt - hendes liv afhænger af det
Han mener, at der er en stor risiko for, at folk køber en kat, fordi de synes, den er nuttet.
Men så når man kommer hjem, kan det være, man fortryder, eller det viser sig, man ikke har råd, og så er det, at problemet kan opstå. Det er især katte, der bliver dumpet. Det ser man ikke i så høj grad med hunde.
Både Dyrenes Beskyttelse og Dennis Flydtkjær er for, at man får forbuddet til at gælde de andre små kæledyr, som katte og kaniner.
Hvis ikke man skulle forbyde det, skulle man i hvert fald finde en eller anden løsning for at dæmme op for, at folk laver spontankøb af kæledyr, siger Dennis Flydkjær til dagens.dk. Han understreger dog, at han har svært ved at se nogen anden løsning end forbud.
Dan Jørgensen har ikke valgt at udtale sig om sagen, men henviser til det svar, han gav i folketinget til Dennis Flydtkjær, som lyder:
“Ved køb af hunde på et marked vil risikoen for at komme hjem med en hund, som ikke passer ind i familien være større end for andre familie- og hobbydyr. Det er vigtigt ved køb af hunde, at ejeren har sat sig ordentlig ind i, hvad den enkelte hunderace kræver, herunder motion, kost og socialt samvær.”
Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: