Det der ikke måtte ske, er sket: Populær dansk festival deler igen trist nyt

Emil Martesen

6 uger siden

|

24/07/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det der ikke måtte ske, er sket.

Dagens topnyheder

Festivaler har efterhånden fået en høj stjerne hos mange danskere, når et hav af danskere hvert år strømmer til landets mange festlige begivenheder.

Her får de samvær, kulturelle oplevelser og selvfølgelig – først og fremmest – god musik.

Det skete igen i år, da dette års udgave af Jelling Musikfestival løb af stablen.

Men selvom festival for længst er lakket mod enden, så trækker den stadig overskrifter.

De er nemlig endnu engang blevet ramt af endnu et omfattende tyveri.

Det bekræfter Mich Klausen, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi, der afslører, at gerningsmænd brød ind i festivalens lagerbygning på Nordkroen i Jelling mellem mandag den 15. juli klokken 1 og onsdag den 17. juli klokken 1.

Det skriver VAFO.

Jelling Festival anmeldte tyveriet, hvor tyvene knuste en plastikrude for at få adgang til lageret og stjal mellem 15 og 25 kabler, fredag.

Ifølge Jelling Musikfestival skulle kablerne angiveligt have en samlet værdi på op mod én million kroner.

Mich Klausen fortæller, at der var videoovervågning på stedet, men at gerningsmændene havde dækket overvågningen til:

"Der er videoovervågning på stedet, men overvågningen er blevet dækket til af gerningsmændene".

Festivaldirektør Line Mosfelt bekræfter i en sms til VAFO, at tyveriet har fundet sted, og at de stjålne kabler blev brugt til at etablere strøm på festivalpladsen.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Jelling Musikfestival har været udsat for tyveri denne sommer. Kort efter afslutningen af årets festival i slutningen af maj var der indbrud i en container på festivalpladsen på Mølvangvej.

Ved denne lejlighed blev der blandt andet stjålet fem 20-meters kabelledninger, forlængerledninger, opladere og en skruemaskine, lød det dengang fra Sydøstjyllands Politi til VAFO.