Det bliver et dansk ja til patentdomstolen

admin

|

26/05/2014

Dagens topnyheder

Det bliver et dansk ja til patentdomstolen, viser Ritzaus beregninger på baggrund af DR's prognose.

Mens stemmerne endnu tælles op rundt om i landet, står det klart, at nej-siden ikke længere kan nå at mønstre flertal.

DR's prognose viser ved 22.40-tiden - efter at godt 80 procent af stemmerne er talt op - at 33,8 procent af de godt 4,1 millioner stemmeberettigede vælgere har stemt ja til den europæiske patentdomstol, mens 19,9 procent har stemt nej.

Det svarer til, at knap to ud af tre vælgere har stemt ja.

I faktiske tal betyder det, at knap 1,4 millioner vælgere har stemt ja, mens godt 1,8 millioner - 44,4 procent - ikke har stemt.

Det betyder, at omkring 3,2 millioner vælgere har stemt enten ja eller undladt at stemme. Dermed kan de vælgere, der har stemt nej, ikke nå at få flertal.

/ritzau/