Det bedste tidspunkt på dagen at motionere, hvis du vil tabe dig

Sol Stoffregen

441 uger siden

|

05/07/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er oplagt at hoppe i træningstøjet efter arbejde eller om aftenen, når ungerne er puttet. Men det er ikke den bedste løsning for dig, der gerne vil smide et par ekstra kilo.

Det skriver den engelske avis The Independent, der har godt nyt til morgenfriske typer.

Forskning peger nemlig på, at det optimale tidspunkt at træne på er først på dagen. Faktisk inden morgenmaden.

Læs også: To simple metoder til at komme af med dobbelthagen - uden at gå på kur

Derfor kan du med fordel lave en træningsaftale med en ven eller kollega om morgenen, som det allerførste du foretager dig.

Forklaringen på hvorfor morgentræning lader til at fremskynde vægttab og samtidig øge energiniveauet, er, at træningen forbereder kroppen på en hel dags fedtforbrænding ifølge Business Insider.

Men det er ikke kun i forhold til fysiske udfoldelser, at der er et bestemt tidspunkt, der er mest fordelagtigt. Det er også tilfældet med jobsamtaler, kaffedrikning og lure.

En jobsamtale skal fx helst foregår på en tirsdag formiddag kl 10.30 skriver Business Insider og understreger, at det værste tidspunkt er først og sidst på dagen eller lige omkring frokost.

Læs ogsåEksperter advarer: Derfor må du ikke nævne dit barns vægt

Selvom du sværger til kaffe om morgenen, som noget af det første, når du vågner, så bør du styre din abstinenser og vente med at hælde kaffen ned, til formiddagen melder sin ankomst. Helst efter kl. 9.30, fordi stresshormonet cortisol, som regulerer din energi topper mellem kl. 8 og 9, så den sorte vanedannende væske er ikke nødvendig før efter kl. 9, skriver Business Insider.

Hvis du skal have mest ud af din lur, så sving benene op på sofaen mellem kl. 14 og 15 i 10-30 minutter, anbefaler Mayo Clinic. Årsagen til tidspunktet er, at du alligevel bliver træt efter at have spist frokost, og en lur på dette tidspunkt vil typisk ikke påvirke din nattesøvn. Hvis du sover over 30 minutter, bliver du tung i hovedet og sløv.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: