Derfor er det sundt og sexet at spise vandmelon

Aller Media

10 år siden

|

21/07/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Solen bager og du skal på stranden med veninderne, men ved ikke helt, hvad du skal tage med af sunde snacks.

Her kan du overveje at skære noget vandmelon ud, som I kan nippe til i løbet af dagen ved vandet, for den indeholder mange helbredsmæssige fordele, skriver Huffington Post.

- Vandmelon indeholder kostfibre, som er gode for fordøjelsessystemet og kalium, et mineral, der hjælper med at balancere blodtrykket, siger ernæringsekspert Cynthia Sass.

Er dit parforhold godt? Læs hvilke faktorer der afgør, om det bliver ved sådan

Indeholder mange antioxidanter


En vandmelon indeholder mere lycopen, der er en antioxidant, end tomat. Og det har vi mennesker brug for til at stoppe de frie radikaler fra at skade vores celler og svække vores immunsystem. Det er en super-antioxidant, der styrker vores helbred og derfor er vandmelon godt for os, forklarer Cynthia Sass:
 


- For at bevare flest antioxidanter i denne lækre ’superfood’, skal du gemme din vandmelon ved stuetemperatur før udskæring.

Fjern muskelsmerter


Et spansk studie publiceret i Journal of Agricultural and Food Chemistry har fundet frem til, at hvis du drikker vandmelonjuice efter træning, så vil det hjælpe dine muskler med at komme sig bedre og smerte mindre.

Godt for lysten
På et andet studie fra Texas A&M University har forskerne fundet frem til, at vandmelon har en viagra-lignende effekt. 
Effekten stammer desværre ikke fra det røde kød men den hvide hinde, som ikke nødvendigvis smager godt. Men det er måske den dårlige smag værd, hvis det kan sætte lidt skub i sexlivet.

Har du for mange dårlige vaner? Få 5 konkrete råd til at komme ud af dem

Det giver dig væske


Særligt i varmen har du brug for at holde dig hydreret, og her er en vandmelon et godt supplement til at drikke vand – den er nemlig, som navnet indikerer, pakket med vand. Og får du ikke nok af det, så risikerer du at døje med hovedpine, fordøjelsesbesvær og generel dårligt helbred. Så har du svært ved at drikke alle de glas vand, du skal, så spis en masse vandmelon til i løbet af dagen. 

Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media