Dennis Knudsen: - Jeg køber sex

Lotte Sørensen

11 år siden

|

24/09/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

- Købesex har altid eksisteret i mit voksenliv, og ofte, når jeg har købt piger, har jeg ikke været alene, men med en eller to kammerater, hvor vi har ringet efter en.

Sådan siger den kendte stylist og frisør Dennis Knudsen til BT i anledning af sin nye selvbiografi. Han har både købt kvinder og mænd og sidste gang var tidligere i år.

Læs også: Trods blodigt cykelstyrt: Dennis Knudsen klar til Ironman

En enkelt gang har han også solgt sig selv. Det skete, da han var 18 år gammel og tomlede sig gennem Europa. I det sydlige Frankrig mødte han en mand på 60-70 år, der så velhavende ud. Han inviterede ham med op på hotellet.

- Et stort plus var, at han var i den alder, hvor det var rigtig svært at få hard on. Det lykkedes ham ikke at gennemføre noget som helst. Men jeg gik derfra med en masse gode lommepenge, siger Dennis Knudsen til BT.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med