Det er officielt slut med sjaskvåde plamager i armhulerne om sommeren. Din nyvaskede skjorte kan ånde lettet op, og solen kan bare komme an.
Den japanske virksomhed Tanko har nemlig opfundet en armhuleblæser, som blot skal klipses fast til skjorteærmet, før den er klar til at udføre sin magi. Det skriver Metro.
Den geniale opfindelse blæser kølig luft ind i dine svedige folder under armene og forhindrer dermed, at du går rundt med våde cirkler på blusen. Som den stakkels mand herunder:
Tanko markedsfører produktet som smart og diskret. Med to AAA-batterier lever den svedbekæmpende blæser mellem fem og ni timer alt afhængig af, hvilken styrke du vælger at køre med.
Om armhulekøleren larmer, melder historien ikke noget om. Hvis den gør, må du selv komme op med en løgnhistorie om, hvorfor du går rundt og lyder som en støvsuger.
Selvom blæseren er skabt til skjorteærmet og armhulerne, er der ikke nogen, der forbyder, at du bruger den kølende maskine i skridtet eller på ryggen.
Og noget tyder på, at du får brug for vidunderet den kommende tid. Det bliver nemlig sommer i Danmark lige om lidt: Frem med badetøj og solbriller: Nu sender Alperne varm luft mod Danmark.
Armhuleblæseren er produktet, du ikke vidste, du havde brug for. Nu ved du det. Velbekommen.
Produktet er til salg her.
Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: