Man skal spole tiden et godt stykke tilbage, før en række nye regler for lønmodtagerne så dagens lys.
Og det kan være alfa omega, at være opdateret på nye regler er alfa omega.
Derfor er det også chokerende, at kun halvdelen af de berørte ved, at en række nye regler træder i kraft 1. juli. Det viser en ny undersøgelse om tidsregistrering, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Lessor Group.
De nye regler kommer til at ramme 3 millioner lønmodtagere, og deres hverdag bliver nok aldrig den samme igen.
Fra den 1. juli skal knap tre millioner lønmodtagere registrere arbejdstid, men det er halvdelen af undersøgelsens deltagere - som tidligere nævnt - ikke klar over.
Sådan skriver Lessor Group i en pressemeddelelse, som er modtaget på redaktionsmailen.
Derudover svarer 37 procent, at de heller ikke mener, at deres arbejdsgiver er parate til at stille et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem til rådighed, så de kan registrere deres arbejdstid.
Disse tal kommer bag på Mette Nørlem, HR-ekspert i ansættelsesret hos Lessor Group.
”Siden vedtagelsen af lovforslaget om tidsregistrering den 23. januar i år, har der været utrolig meget snak om tidsregistrering, så jeg vil mene, at danskerne burde være opmærksomme på dette. En forklaring kan være, at virksomhederne ser det som en administrativ byrde, og har været forvirret omkring, hvem, der skal tidsregistrere, og derfor ikke har prioriteret det. De mangler motivationen og ser ikke fordelene, både for virksomheden selv, men også medarbejderne, der nu kan synliggøre den faktiske arbejdstid.”
De unge ønsker overblik
Det kan de unge (18-29) derimod. 63 procent svarer, at de faktisk er enige i, at tidsregistrering vil give dem et bedre overblik over hvor meget tid, de bruger på arbejde.
”Helt overordnet handler den nye lov om at beskytte medarbejderne, men også om tid, som for de fleste er en knap ressource. Derfor giver det i virkeligheden god mening at holde øje med tiden,” siger Mette Nørlem.
"Vi ser nu en generation med et andet værdisæt end tidligere generationer. De stiller nye krav til arbejdsmarkedet og deres arbejdsliv, og de ønsker fleksibilitet. Arbejdspladserne må tilpasse sig denne udvikling. Det er derfor ikke overraskende, at det netop er de unge, der kan se værdien i et værktøj, der giver dem et klart overblik over, hvor meget de arbejder."
Med udgangspunkt i valide data kan et tidsregistreringssystem synliggøre den faktiske arbejdstid. Dette overblik giver mulighed for en mere faktabaseret dialog mellem leder og medarbejder.
”Der er mangel på arbejdskraft, så det handler om at passe på medarbejderne. For mig handler det ikke blot om at undgå sygemeldinger i forbindelse med stress og andet, men også om fastholdelse,” slutter Mette Nørlem.
"Medarbejderne i dag, og endnu mere i fremtiden, vil have et liv, hvor der er plads til andet end arbejde på forskellige tidspunkter i deres karriere. Data kan hjælpe til planlægning og allokering af fremtidige opgaver og projekter, så både arbejdstid og privatliv prioriteres."
Husk at sætte tidsuret!
Undersøgelsen viser også, at danskerne mener, at en af de største udfordringer bliver at huske at stemple ind. 43 % svarer, at det bliver en udfordring at huske at tidsregistrere.
Det handler om vaner, og her anbefaler Mette Nørlem:
Vælg en løsning, der gør det nemt for medarbejderne at registrere tid
Hjælp medarbejderne med notifikationer. Vi har alle brug for den venlige reminder, fx, at bogen skal afleveres, eller at man skal huske at stille P-skiven. Vi ved, at det er nødvendigt, men ofte glemmer det.
Skab en positiv fortælling om tidsregistrering og dens værdi
Opstil retningslinjer for, hvornår det er mest optimalt at tidsregistrere
