Selv om Ryan Reynolds og Blake Lively var ude på date sammen, men ikke med hinanden, slog det til deres store overraskelse kæmpe gnister mellem Hollywood-parret over stearinlysets skær.
Den 39-årige skuespiller og 28-årige skuespillerinde, der havde været venner gennem flere år efter indspilningerne af filmen "Green Lantern" i 2010, var ude på en dobbeltdate sammen med to andre, men parret sendte skjulte blikke til hinanden under hele aftenen og endte med at droppe deres respektive dates til fordel for hinanden.
- Et års tid efter at "Green Lantern" var udkommet, var vi begge singler og tog ud på en dobbeltdate sammen - hun var ude med en anden fyr, og jeg var ude med en anden pige, fortæller Ryan Reynolds til People og fortsætter:
- Det var den mest akavede date nogensinde for de to andre, for det slog nemlig gnister mellem Blake og jeg - det kom mellem de to andre, afslører det 39-årige Hollywood-hug videre i interviewet med magasinet.
Siden forelskede parret sig hovedkulds i hinanden, og kærligheden kulminerede ved et bryllup i 2012 og med fødslen af datteren James i december 2014.
- Vi var venner i lang tid, inden vi blev kærester, og jeg tror, at den bedste måde at starte et forhold på er ved at begynde som venner, lyder tippet fra Hollywood-stjernen.
Inden Reynolds forelskede sig i Lively, var han tidligere forlovet med sangerinden Alanis Morissette og gift med skuespillerinden Scarlett Johansson fra 2008 til 2011.
Ryan Reynolds kan i øjeblikket ses i de danske biografer, hvor han er aktuel i superheltefilmen "Deadpool".
/ritzau/FOKUS