Igennem de seneste 15 år har grænserne for hvilke områder af borgernes liv, staten kan blande sig i, flyttet sig markant. Denne udvikling varsler et brud med en frihedstradition, som går helt tilbage til Grundtvig. Og det kan få konsekvenser i form af en umyndiggjort befolkning. Sådan lyder konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Esben Lunde Larsen (MF, V), der har været indskrevet ved Københavns Universitet.
Staten regulerer
- I Danmark er vi vant til at betragte os selv som meget frigjorte og antiautoritære – men når staten kan kontrollere og regulere den måde vi er religiøse, den måde vi forvalter vores kroppe, og den måde vi udfører vores arbejde på, så må man sætte spørgsmålstegn ved, hvor frie vi egentlig er til at tilrettelægge vores eget liv. Med pres på åndsfriheden kan vi ende med en umyndiggørelse af den enkelte dansker, hvor viljen til at tage ansvar og pligtfølelsen over for samfundet forsvinder, og hvor grænsen mellem stat, individ og samfund udviskes. I værste konsekvens vil samfundet degenerere indefra, hvis ikke den tilstrækkelige åndsfrihed er til stede, siger Esben Lunde Larsen.
En lang tradition for frihed
Den udvikling, der er kortlagt i ph.d. projektet, udgør ifølge Lunde Larsen et brud med en meget lang dansk frihedstradition. Tankerne om individets ret til åndelig frihed, dvs. et åndeligt frirum, som staten ikke skal blande sig i, er formuleret af N.F.S. Grundtvig i 1800 tallet og har været afgørende i dannelsen af det danske demokrati:
Ph.d. afhandlingen ”Frihed for Loke saavel som for Thor. N.S.F. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv” forsvares i eftermiddag på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet..
