Engang var ferie synonymt med total afslapning, en god bog og måske et postkort hjem til venner og familie. Det var dengang.
En ny undersøgelse viser, at 62 procent benytter sociale medier, mest Facebook, før under og efter ferien i udlandet, og mest til at vise fotos og kommentere fra ferien.
Samtidig medbringer 56 procent en iPhone, tablet eller lignende på ferien, mens 66 procent fortsat sværger til den gode, gammeldags bog, der dog har fået hård konkurrence.
- Se dig omkring næste gang du er på ferie. Rundt ved hotelpoolen og på stranden ligger der fortsat mange og læser i en god feriebog, men ligeså mange læser den på iPad eller andre elektroniske e-bogslæsere, og masser har deres iPhones og smartphones med som kamera og til at tjekke mails og Facebook på, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Læs flere nyheder om ferie her
17 procent svarer, de arbejder en smule på ferien ved at tjekke mails, og sende lidt sms og mails under ferien.
- Grænserne mellem fritid og arbejde er blevet langt mere flydende, og mange føler ikke det forstyrrer deres ferie, at de lige tjekker op på arbejdssituationen fra deres smartphone, mens de ligger ved poolen med en drink og familien omkring sig, og nyder livet. Sådan er ferien for mange i dag, i hvert fald for + 55 år, siger Stig Elling.
Top 3 over ting vi medbringer på ferien:
1: Solbriller/hat
2: En god bog
3: Iphone, tablet ellrt lignende.