Danske Spil udsender vigtig pressemeddelelse om gevinster til danskerne

Emil Martesen

3 uger siden

|

29/11/2024
Nyheder
Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil
Danske Spil udsender en pressemeddelese om gevinster til danskerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis der fandtes et Europamesterskab i Eurojackpot, ville de rødhvide farver med garanti ende øverst på medaljeskamlen: Siden førstepræmiepuljens maksimale størrelse blev sat op til 750 millioner i marts 2022, har en dansker vundet hver tredje gigantiske max-puljegevinst.

Det er da ganske godt gået af et lille land.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

”Det er jo helt vildt, at vores lille land har været så heldige at vinde den store max-pulje TO gange. To gange 750.000.000 kroner. Ufatteligt! Vi turde næsten ikke tro på det, da det skete første gang for et par år siden; og da det tidligere i år skete for anden gang, var det jo bare endnu mere utroligt, men… det ER jo helt tilfældigt, hvor præmien lander næste gang. Dermed er der jo ikke noget til hinder for, at vi i lille Danmark kan gå hen og lave et vaskeægte Eurojackpot-hattrick. Vi krydser i hvert fald fingre for det", siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør hos Danske Lotteri Spil, der står bag Eurojackpot i Danmark.

Hvis et land skulle gøre Danmark rangen som Eurojackpot-mester stridig, skulle det være Tyskland.

Men når man tænker på, at der er mere end 84 millioner tyskere, så er der ikke noget at sige til, at max-puljen faktisk er blevet vundet to en halv gange syd for grænsen.

Den halve er fra april i år, hvor de mange millioner blev delt mellem en tysk og en slovensk vinder.

Derudover er maxpuljen også vundet en enkelt gang i Norge.

Eurojackpots seks maxpulje-gevinster

4. juni 2024 – DANMARK (Kupon købt i 7-Eleven på Trianglen i København.)

23. april 2024 – Tyskland/Slovenien

16. januar 2024 – Norge

23. juni 2023 – Tyskland

8. november 2022 – Tyskland

22. juli 2022 – DANMARK (Kupon købt i Menu, Blåvand.)

Udover de to maxpulje-gevinster, så har 10 danskere været så heldige at vinde førstepræmien: 

Fakta:

De 12 danske Eurojackpot-førstepræmier – efter størrelse

760.818.030 Eurojackpot, 4. juni, 2024 (Trianglen, Østerbro, København)

759.318.630 Eurojackpot, 22. juli, 2022 (Menu, Blåvand) 

315.009.958 Eurojackpot, 20. februar, 2015 (Helsingør) 

310.785.127 Eurojackpot, 9. april, 2021 (Roskilde Kommune) 

210.688.619 Eurojackpot, 7. december, 2018 (Region Sjælland) 

148.183.435 Eurojackpot, 10. november, 2017 (Region Nordjylland) 

135.177.015 Eurojackpot, 26. oktober, 2012 (Region Hovedstaden) 

114.000.000 Eurojackpot, 6. januar, 2017 (Region Hovedstaden) 

107.000.000 Eurojackpot, 19. august, 2022 (Region Syddanmark) 

69.678.692 Eurojackpot, 5. februar, 2021 (Region Sjælland) 

63.287.630 Eurojackpot, 21, februar, 2023 (Lalandia, Rødby)

63.257.880 Eurojackpot, 24. november, 2017 (Region Sjælland)