Politikere fra begge fløje diskuterer åbent at nedfælde en grænse for, hvor mange af kongehusets medlemmer der i fremtiden skal have apanage i form af de såkaldte årpenge.
Til næste år fylder prins Joachims ældste søn, prins Nikolai, 18 år, men flere partier siger fra over for at bevilge apanage til Joachims efterkommere.
Samtidig er der blandt den danske befolkning massiv modstand mod, at prins Joachims børn modtager årpenge. I en meningsmåling fra Megafon foretaget for TV 2 og Politiken svarer 70 procent nej til, at prins Joachims børn skal have årpenge.
Fra 1849 til 1995 var det fast praksis, at kun tronfølgere, deres ægtefæller samt enkedronninger fik årpenge. Men da prins Joachim blev gift i 1995, blev kredsen udvidet til også at omfatte ham og hans børn.
Hos de konservative understreger partiformand Søren Pape Poulsen, at partiet er "120 procent tilhænger" af såvel monarki som kongehus.
Søren Pape Poulsens opfattelse er, at prins Christian og hans søskende til sin tid skal have årpenge. Derimod er han mere tvivlende på vegne af Joachims børn.
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, afviser at forholde sig til spørgsmålet. Men partiets EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, siger, at en diskussion er påkrævet i en situation, hvor kronprins Frederik og prins Joachim sammenlagt har fået otte børn.
- Simpel matematik tilsiger, at man er nødt til at lave en eller anden begrænsning. Ellers vil det i løbet af ganske få generationer være flere hundrede prinser og prinsesser, der skal have årpenge. Enhver kan se, at det ikke kan gå, siger han til Politiken.
Både partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) og Enhedslistens royale ordfører, Søren Søndergaard, ønsker praksis tilbageført, så kun prins Christian fremover skal have årpenge.
Liberal Alliances gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøl, mener, at pengene skal gå til alle kronprinsens fire børn.
Kongehuset har ikke ønsket at kommentere, hvilke af de yngre medlemmer de ønsker årpenge til.
/ritzau/
