Danske Bank skal slankes for at spare. Det er koncernchef Thomas F. Borgens første sparerunde.
* I årets første ni måneder har banken mistet 94.000 kunder.
* Danske Bank nedjusterer forventningerne til hele året med op til en milliard kroner i forbindelse med fremlæggelse af regnskabet for tredje kvartal 2013 i oktober.
* I forbindelse med tredje kvartalsregnskab skriver banken også, at omkostningerne skal ned. Man fortsætter med at investere i udvikling af produkter og serviceydelser til kunderne:
- Samtidig reducerer vi omkostningerne til primært ikke-kundevendte aktiviteter væsentligt. Det medfører besparelser på en milliard kroner med fuld effekt i 2014. Besparelserne opnår vi ved at gøre interne funktioner mere strømlinede og effektive og reducere eksterne omkostninger, hedder det i regnskabet.
* Danske Banks ansatte blev også mødt med sparekrav sidste år. I oktober 2012 blev det meldt ud, at mere end hver 10. skulle ud af vagten, for banken skulle sige farvel til 2000 medarbejdere inden 2015.
* Det er 1000 flere fyresedler, der skulle deles ud, end banken tidligere havde udmeldt.
/ritzau/