En markant skikkelse i Danmarks nyere historie, hvis livsværk ændrede den måde, vi ser på whistleblowere og menneskerettigheder, er gået bort.
Det skriver hans kone i et opslag på det sociale medie Facebook.
Anders Kærgaard, født tilbage i 1972, blev kendt i hele landet, da han i 2012 valgte at stå frem med opsigtsvækkende oplysninger om danske soldaters rolle i overgreb mod civile i Irak i 2004.
Hans afsløringer, baseret på en videooptagelse, som han havde forsøgt at bringe til Forsvarskommandoens opmærksomhed, rystede den danske offentlighed og satte spørgsmålstegn ved militærets ageren i konfliktområder.
Det skriver Ekstra Bladet.
Hans beslutning om at dele sin viden med offentligheden var ikke uden personlige konsekvenser.
Han blev idømt dagbøder for sin uvilje til at dele oplysninger med Forsvarets Auditørkorps, et vidnesbyrd om de udfordringer, whistleblowere ofte står overfor. Hans handlinger førte til, at 23 irakere sagsøgte den danske stat, skønt Højesteret sidste år afgjorde, at Forsvarsministeriet ikke var ansvarlig for mishandlingen af irakerne.
Denne afgørelse er siden blevet bragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Efter at have forladt hæren, fortsatte Anders Kærgaard sit engagement i menneskerettighedsspørgsmål. I 2015 blev hans indsats anerkendt med Menneskerettighedsprisen fra Institut for Menneskerettigheder.
Han var også med til at stifte Koldkrigsmuseum Stevnsfort under Østsjællands Museum og ngo'en Veron, som tilbyder hjælp, støtte og rådgivning til kommende whistleblowere. Disse initiativer vidner om et liv dedikeret til at kæmpe for gennemsigtighed, retfærdighed og beskyttelse af de modige individer, der tør stå frem.
Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende i den svære tid.
