Dansk Supermarked vil investere milliarder i butikker

admin

451 uger siden

|

05/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dansk Supermarked Group, der ejer kæder som Netto, Føtex og Bilka, vil investere to milliarder kroner om året i nye butikker, renovering og e-handel.

Det skriver selskabet i sit regnskab for 2015, der viste en omsætning på 57,5 milliarder kroner og et resultat på 1,7 milliarder kroner.

- 2015 må betegnes som et godt år for Dansk Supermarked Group. Vi har udbygget vores finansielle performance, styrket vores markedsposition på tværs af landene og foretaget en række strategiske investeringer, skriver administrerende direktør Per Bank i regnskabet.

Der skal udbygges yderligere, og derfor vil Dansk Supermarked Group kaste to milliarder kroner om året i et nyt investeringsprogram.

- Forventningen til 2016 er, at vi fortsat kan outperforme markedsvæksten indenfor e-commerce og udvide forretningen yderligere inden for vores traditionelle forretningsområder. Ikke mindst i kraft af det ambitiøse investeringsspor, skriver Per Bank.

/ritzau/