Dansk sangerinde splitter britisk X Factor: Afsløret som meget mere end en glad amatør

Ninna Andreasen

432 uger siden

|

05/09/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der skal meget til at få den grovkornede og hærdede X Factor-dommer Simon Cowell til at miste mælet. Men det gjorde han, da den danske sangerinde Sada Vidoo i fredags gik ind til audition på den britiske udgave af talentprogrammet.

På dagens.dk har vi tidligere skrevet om sangerinden, der udtrykker sig musikalsk via sit alterego Sada Vidoo. Men det kommer nu bag på de britiske medier, at hun langt fra er et nyt navn eller en glad amatør, skriver The Mirror

Sada Vidoo har nemlig ifølge avisen allerede en pladekontrakt her i Danmark og er altså ikke helt så ubeskrevet, som dommerne lader til at tro. Hun har udgivet et album og flere singler i Danmark.

Faktisk har hun også vundet platin for sangen Ten Miles, som blev indspillet af Infernal med Lina Rafn i spidsen. Sangen kom på hitlisterne i Tyrkiet, Spanien og Polen blandt andet.

En kilde tæt på sangerinden siger, at hun er meget ambitiøs og ser det britiske X Factor som en mulig platform til at blive en international stjerne.

Ifølge en talsperson fra det britiske X Factor er der ingen regler om, at det kun er amatører, der må deltage i talentprogrammet. Det bliver dog afvist, at man skulle have forsøgt at skjule Sada Vidoos musikalske fortid.

Læs også: Saara virker skør og sprudlende: Efter hendes optræden, giver dommeren stående applaus med våde øjenkroge

- Tidligere erfaring kan ikke altid komme frem i programmet på grund af tidsmæssig begrænsning, lyder det.

Se videoen fra Sada Vidoos audition nedenfor.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: