Dansk mand har mistet livet efter fald i Frankrig

Nicolai Busekist

15 uger siden

|

11/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En dansk mand har været udsat for en faldulykke i Frankrig, som er endt med at koste ham livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En dansk mand har mistet livet efter et fald på cirka 30 meter. Det fatale fald fandt sted på en vandresti i et område ved Mont Blanc.

Det oplyser franske redningsmyndigheder ifølge Ritzau.

Det lyder, at han gik i et stejlt område nær den franske by Saint-Gervais-les-Bains. Det er en mindre by, der ligger for foden af Mont Blanc-bjergmassivet. Selve Mont Blanc er med 4.808 meter det højeste bjerg i Alperne.

Ifølge AFP oplyser PGHM-bjergpolitiet, at der ikke var noget at gøre for at redde manden. Det skyldes, at han døde på stedet som følge af de skader, han pådrog sig ved det voldsomme fald.

Det er ikke første gang i de seneste dage, at dødsfald er fundet sted nær Mont Blanc. Den danske mand mistede nemlig livet dagen efter, at fire bjergbestigere blev fundet døde nær toppen af Mont Blanc.

I dette tilfælde var der dog ikke tale om danskere. Derimod var der tale om henholdsvis to italienere og to sydkoreanere. Fælles for dem alle fire var, at de blev meldt savnet i weekenden, men først tirsdag blev de fundet døde.

Hele området omkring Mont Blanc tiltrækker hvert år rigtig mange turister. Det er især folk, der er vilde med at vandre eller stå på ski, der bliver tiltrukket af området. Andre kommer blot for at nyde det fantastiske syn.

Selve Mont Blanc er også et populært rejsemål for bjergbestigere. Hvert år kommer der folk fra hele verden, der vil prøve kræfter med at bestige bjerget. Ifølge Ritzau kommer der hvert år mellem 20.000 og 30.000 forbi hvert år, der forsøger at bestige bjerget, der er Vesteuropas højeste bjerg.