Dansk landsholdsmålmand indlagt efter hård flyvetur

admin

|

25/10/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske landsholdsmålmand i håndbold Sandra Toft kom lørdag ud for en ubehagelig oplevelse, der betød, at hun blev hospitalsindlagt i København.

Danskeren var på vej hjem til Norge med sin klub, Larvik, som fredag vandt 28-23 ude over polske MKS Lublin i Champions League.

Sandra Toft fik det dårligt på flyveturen fra Warszawa til København.

Ifølge Østlands-Postens hjemmeside fik den 25-årige dansker et ildebefindende, som betød, at hun blev kørt til hospitalet.

Sandra Toft er allerede i bedring.

- En forfærdelig flyvetur hjem kostede en indlæggelse på hospitalet, men jeg er i bedring, skriver hun på sin Twitter-profil.

Målmanden skiftede før denne sæson fra Team Tvis Holstebro til Larvik.

/ritzau/