Endnu en dansk håndboldmålmand har fået kontrakt i Bundesligaen, som bliver anset for at være verdens stærkeste håndboldliga.
25-årige Kevin Møller fra GOG spiller har skrevet en fireårig kontrakt med Flensburg-Handewitt, hvor han spiller fra næste sæson. Det meddeler den tyske klub på sin hjemmeside.
- Vi har beskæftiget os intensivt med Kevin og mener, at vi har truffet et godt valg. Han har potentiale til at blive en verdensklassemålmand.
- Han er parat til at ofre, hvad der skal til for at komme dertil, siger Flensburgs træner Ljubomir Vranjes til klubbens hjemmeside.
Kevin Møller skal passe Flensburgs mål sammen med Matthias Andersson, som allerede er en målmand i topklasse.
Kevin Møller, som er født i Tønder, afløser Søren Rasmussen i Flensburg.
/ritzau/