Det var en potentielt skadelig flygtningelov, der i november blev vedtaget i Folketinget, og som betyder, at afviste flygtninge i højere grad kan frihedsberøves ved indrejse.
Det skriver menneskerettighedsorganisationen Amnesty i sin internationale årsrapport, der er udkommet onsdag. Rapporten omhandler den nuværende globale menneskerettighedssituation og har særskilte afsnit for 160 forskellige lande.
Blandt andre Danmark, der i alt kritiseres på fire forskellige områder.
Heriblandt altså flygtningeområdet. Mere specifikt er det Folketingets hasteændring af udlændingeloven L 62, der bliver kritiseret af den internationale organisation.
- I november blev en række potentielt skadelige ændringer tilføjet til flygtningeloven som reaktion på det stigende antal personer, der søger asyl i landet, skriver Amnesty.
Ændringen åbnede for øget frihedsberøvelse uden domstolskontrol, og fastslog blandt andet, at afviste asylansøgere "så vidt muligt skal frihedsberøves".
Ifølge Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty Danmark, er årsagen til den hårde kritik, at lovændringen er en indskrænkelse af asylansøgeres retssikkerhed.
- Man skal ikke kunne gøre noget så indgribende i et menneskes basale rettigheder som frihedsberøvelse, uden at der er domstolskontrol, siger hun til Ritzau.
- Og det er desværre et område, hvor udviklingen ikke har været positiv, siger Trine Christensen med henvisning til den lov, der blev vedtaget i januar i år.
Det drejer sig om L 87, der også er blevet omtalt som "smykkeloven", som blandt andet forlænger perioden, inden der kan søges om familiesammenføring, til tre år.
- Vi mener, at det er et brud på retten til et familieliv. Det er meget alvorligt for børn at vente så lang tid på at blive genforenet med deres forældre. Tre år er en evighed i et barns liv, og derfor har vi stærkt fokus på det, siger Trine Christensen.
Loven havde formentlig fået sit eget kritikpunkt i årsrapporten, hvis den blev udgivet i dag, fastslår generalsekretær Trine Christensen.
Ud over flygtningehåndteringen kritiseres Danmark på yderligere tre områder:
Det drejer sig blandt andet om den såkaldte Tibet-sag, hvor politiet kritiseres for indskrænkning af forsamlingsfriheden. Politiet kritiseres også for at lukke voldtægtssager uden en formel undersøgelse og for den høje grad af anklagefrafald.
Til sidst nævnes lukningen af den del af Irak-kommissionen, som skulle undersøge militærets fangehåndtering og det mulige medansvar for overgreb mod civile irakere.
/ritzau/
