De danske kampfly og soldater, som skal patruljere over baltisk luftrum, får base i Estland, hvorfra de bliver del af den aktuelle Nato-mission i en række russiske nabolande.
Danmark deltager med fire F16-fly fra 1. maj til 31. august, skriver Forsvarsministeriet på sin hjemmeside.
Kampflyene skal indgå i et såkaldt afvisningsberedskab, som forskellige Nato-lande har bidraget til siden 2004, da Estland, Letland og Litauen ikke selv råder over egnede fly.
Beslutningen om at beskytte de baltiske lande militært skyldes udviklingen i Ukraine, hvor Rusland har annekteret Krim-halvøen.
De baltiske lande har givet udtryk for, at de føler sig truet af Ruslands aggression over for Ukraine, hvor der fortsat er uro i den østlige del af landet.
Den danske regering har fået et bredt mandat til det danske bidrag i Baltikum. Kun Enhedslisten var imod, at Danmark går ind i konflikten med kampfly.
Forsvaret oplyser, at yderligere to danske fly kan sendes til regionen, hvis der "opstår behov".
- Tilstedeværelsen af Nato-fly i luften over de baltiske lande er et meget synligt bevis på medlemslandenes solidaritet og Nato's beslutsomhed. De danske F-16 kampfly har løst den slags opgaver før, og jeg er overbevist om, at mandskabet også denne gang vil løse opgaven professionelt, siger forsvarsminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.
- Forsvaret af det baltiske luftrum er en integreret del af det samlede forsvar af Nato's luftrum.
Forsvarsalliancen har bedt Danmark tage til basen Ämari i Estland i stedet for Siauliai i Litauen, hvor danske fly tidligere har været udstationeret.
Polske og britiske fly har fået base i Litauen.
/ritzau/
