Danmarks curlingherrer åbner EM med sikker sejr

admin

9 år siden

|

20/11/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det danske curlinglandshold for herrer fik den bedst tænkelige start ved EM i Esbjerg.

Anført af skipper Rasmus Stjerne vandt Danmark fredag sin første kamp i B-divisionen med 7-1 over Belgien.

Efter en første ende uden point bragte danskerne sig i front med 2-0 i anden ende, og de fortsatte med øge føringen.

Først i den syvende ende kom Belgien på tavlen ved reduceringen til 1-7, men alligevel valgte de efterfølgende at opgive, så de tre sidste ender ikke blev spillet.

Næste opgave er lørdag middag mod Litauen, der fredag vandt sin første kamp over Polen 6-3.

Det danske hold kæmper for at rykke op fra B-divisionen efter den skuffende nedrykning ved sidste års EM.

Senere fredag skal de danske kvinder i aktion i A-gruppen. Skotland er modstanderen klokken 17.30.

/ritzau/