Danmark slipper for Movsisyan på søndag

admin

10 år siden

|

03/09/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Danmark i VM-kvalifikationen sidste år mødte Armenien i Parken, var det særligt en gammel kending af dansk fodbold, der gjorde det onde ved Morten Olsens tropper.

Angriberen Yura Movsisyan, som har en fortid superligaklubben Randers FC, scorede nemlig to mål ved den lejlighed og var således en af hovedaktørerne i gæsternes 4-0-sejr.

Men ham slipper de danske forsvarsspillere for at spekulere på, når Danmark spiller revancheopgør på søndag i Parken.

Det armenske fodboldforbund skriver nemlig på sin hjemmeside, at Movsisyan ikke kommer til at spille mod Danmark.

I samme omgang meddeler forbundet, at en anden ond ånd fra opgøret sidste år heller ikke bliver klar. Spartak Moskva-spilleren Aras Özbiliz, som også scorede sidst, bliver heller ikke klar.

Armeniernes altoverskyggende stjerne er dog fortsat Dortmund-kreatøren Henrikh Mkhitaryan, som meldes klar til kamp.

Men det bliver et svækket armensk hold, der skal forsøge at gøre sig selv kunsten efter, når opgøret Danmark mod Armenien skydes i gang søndag klokken 18.

/ritzau/