Danmark vil bidrage med op til 200 soldater i Natos fremskudte bataljon i Estland, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter.
Storbritannien skal fra starten af 2017 lede Natos fremskudte bataljon i Estland, mens Canada vil lede bataljonen i Letland, Tyskland i Litauen, mens USA tager føringen i Polen.
Samlet ventes de fire Nato-bataljoner at bestå af mellem 3000 og 4000 soldater.
Den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, siger, at Storbritannien vil sende 500 soldater til Estland og yderligere 150 til Polen.
/ritzau/