30 procent af ulandsbistanden går i dag til modtagelse af flygtninge i Danmark.
Derudover er der 12 procent, der går til humanitær hjælp, der ikke har noget med udvikling at gøre.
Det skriver Jyllands-Posten.
Det får forskere og udviklingsorganisationer til at slå alarm.
- Det her kan ende med, at der ikke er noget tilbage til skoler, hospitaler, veje og opbygning af demokrati, siger Vagn Bertelsen fra udviklingsorganisationen Ibis til avisen.
Udviklingen begrædes også af seniorforsker i udviklingssamarbejde fra Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, Lars Engberg-Pedersen.
- Det er en internationalt rost bistand, som Danmark leverer. Det er effektivt og relativt resultatorienteret bistand, siger han til Ritzau.
- Der er hele landeprogrammer såsom i Mozambique, der bliver skåret væk. Det er aktiviteter, som handler om bedre sundhed, uddannelse, drikkevand og bedre regeringsførelse. Det er alt sammen noget, der rundt omkring spiller en stor rolle.
Han undrer sig over prioriteringen, fordi ulandsbistanden i mange tilfælde bruges til at forebygge problemer for Danmark selv.
- Hvis vi ikke bruger bistanden til at bekæmpe fattigdom i den tredje verden, kommer det til at ramme os selv. Det er i vores egen interesse at bruge de her penge uden for landets egne grænser, siger han.
- Der er flere og flere globale kriser: Der er flygtninge i Europa. Epidemier og klimaforandringer kan også skabe flere flygtninge og en verden i ubalance. Hvis der skal sættes ind, så er det nu.
- Vi kan allerede konstatere, at de her problemer vil nå os, hvis ikke vi gør noget ved det.
Forskeren minder også om, at Danmark har skrevet under på FN's udviklingsmål frem imod 2030.
Ifølge Jyllands-Posten er andelen af ulandsbistand, der går til modtagelse af flygtninge i Norge på 21 procent, mens den i Sverige er på 19 procent.
/ritzau/
