Dana Falsetti har kæmpet med sin vægt hele livet. Det var først, da hun smed 45 kilo, det gik op for hende, at det ikke var vægten, der var noget i vejen med.
Det var hendes mentale udgangspunkt.
I en video, som lige nu går viralt på Facebook, fortæller hun om sin rejse gennem slankekure og håbet om at blive tynd en dag.
- Når man taber sig 45 kilo, forventer man ligesom, at man føler sig som en anderledes person. Det gjorde jeg virkelig ikke. Jeg havde jagtet tanken om, at jeg ville blive gladere, når jeg blev mindre, hele mit liv. Jeg ved, at mange mennesker har det sådan. At de bare føler sig tunge, og at intet andet betyder noget, indtil de har tabt sig, siger hun i videoen.
Hun tabte vægten. Men det betød ikke noget. Det gik op for hende, at målet, hun havde jagtet i alle årene, kun var overfladiske. V
endepunktet kom, da hun opdagede yoga, og hvad denne motionsform kunne gøre for hendes krop.
- Her er jeg på min yogamåtte og kan gøre ting, jeg ikke troede var mulige. Det medfører et stort paradigmeskift. Det fik mig til at stille spøgsmålstegn ved, hvilket ting i livet, jeg gerne ville gøre, som jeg var passioneret omkring og som ville gøre mig glad, men som jeg ikke har gjort, fordi jeg sagde til mig selv, at jeg ikke kunne, siger Dana Falsetti.
Hvis hun kunne rejse tilbage i tiden, ville hun give sit gamle jeg ét budskab. At hun er værdig. Derfor håber hun at kunne inspirere andre.
- At se nogen, der ligner dig, gøre noget, du ikke tror er muligt, kan sætte gang i en rejse mod en mere positiv livsstil, siger hun og tilføjer:
- Yoga får mig til at føle mig fri. Fri for det, jeg har følt mig fanget af hele mit liv. Min krop.
Videoen er i skrivende stund delt 60.000 gange på under et døgn.
Læs også: Fremmede fyre svinede Julies bikini-krop: Hendes svar er helt genialt
Se den nedenfor.
On Being Worthy | Cody Coach Dana FalsettiDana Falsetti believed she was limited by her body her entire life. Now, she is doing what she once thought to be impossible.
Posted by Cody on Monday, June 6, 2016Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: