En global undersøgelse har fundet stærke bevis for, at en ny form for coronavirus har spredt sig fra Europa til USA.
Den nye mutation gør, at virussen sandsynligvis ville kunne sprede sig hurtigere, men den ser ikke ud til at gøre dem mere syge end tidligere variationer af virussen. Det skriver CNN.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Cell og bygger på tidligere arbejde, der viste tegn på, at coronavirussen havde muteret.
På baggrund af forsøg, konkluderer Erica Ollmann Saphire, der er en del af teamet bag opdagelsen, at den nye udgave umiddelbart ikke ser værre ud.
“Vi ved, at den nye udgave er stærkere, men ved første øjekast ser den ikke ud, som om den er værre," forklarer Erica Ollmann Saphire.
Forskerne har navngivet den nye version G614, og de kan påvise, at denne version er tæt på at have erstattet den ældre version, der spredte sig i USA og Europa, fuldkomment. Denne blev kaldt D614.